Bygdens fædre( vistnok rigtig et slags "Tørpinderud formandskab".
Kilde.
Fjell -- Ljom.
Onsdag 9 august 1899.
Nasjonalbiblioteket.
ØSTERDALEN.
Da der i Jernbaneanlægdstiden blev spørgsmaal om linjeretningen gjennem Østerdalen, var det jo nær sagt en selvsagt ting, at banen burde gaa gjennem Rendalen, et forholdsvis ttætbygget dalføre.
Men saa hændte det mærkelige, at "Bygdens Fædre" ( vistnok rigtig et slags "Tørpinderud formandskab") som dengang sad ved magten i Rendalen, satte sig imod med næb og klør.
Disse Herrer vilde ikke vide af noget sligt moderne som Jernbane i bygden sin --- og saa blev da resultatet, at jernbanelinjen blev lagt fra Barkald langs Gloma udover forbi Hanestad og Atneosen.
Paa denne maade kom banen til at gaa gjennem et stykke ørken --- rigtig et trist parti.
Bagefter indsaa nog rendølene sin dumhed, og for at komme i forbindelse med Jernbanetrafiken fik de istedet være med at bygge 3 veie: en over fra Barkald, en over Rendalskjølen til Hanestad, og en fra Koppang til Ytre Rendalen, de to sidstnævnte ialfald nogsaa kostbare anlæg.
Men tungvindt og kostbar er kjøretrafiken, og nu er interessen sterkt oppe om at faa en tertiær baneforbindelse istand enten til Koppang eller, for at faa Sjølidistrikterne med over til Rena, og at en slig forbindelse om ikke længe vil komme istand, kan man vel være nogenlunde vis paa.
Det er jo heller ingen rim i, at hele dette forholdsvis tættbebygde Rendalens lange dalføre skal ligge slig affstængt fra Kommunikationslinjen.
Østerdalen er et kvikt folk.
Frisindet er de og almenoplysningen staar gjeomgaaende høit --- kanskje forholdsvis bedst i norddistrikterne.
Den faste amtskole i Storelvdalen er jevnt godt besøgt, af ungdom: jenter og gutter, og at den skole virker godt , er der vel neppe mere end en mening om.
Deres Brevskriver, hr. redagtør, havde anledning paa gjennemreise at stanse en dag paa Noren. Skolebygningen ligger synt paa den vakre plads ved kirken.
I den ene fløi holdes folkeskolen, i den andre del af bygningen er lokaler indrettet for amtskolen.
Ved bestyrerens og læreres imødekommenhed blev jeg vist omkring, og havde anledning at overvøre undervisningen. denne gik med liv og lyst, og det lod som eleverne "var med" og omfattede undervisningen med interesse.
Saa var der til afveksling en times sløid. ja da, det gik rigtig kvikt.
Øks og sag og høvl og tapjern --- alt var i travl virksomhed, ført af muskuløse næver. Og spindelen paa dreistolen surrede rundt og frembragte rigtig nydelige bordben.
Snart var timen slut og saa bar det ud. Et par spræke gutter fik fat paa en kjælke, og med hver sin jente bar det i hui og hast op i en bakke.
Det gjaldt at benytte det knappe friminut til at aabne lungerne for en frisk aketur, og saa kom de sættende nedover mellen de friske naaletrær, saa snespruten stod høit .... og saa bardus ind til en times regneundervisning.
Derefter en time for alle klasser fællesundervisning isang under Hr. Bestyrer Ophaugs instruktion.
De præsterte ganske gode sager for blandetkor; --- naar hensyn tages til , at defleste af elevene kanskje er kommen fra skolekredse, hvor de neppe tidligere har haft anledning til uddannelse i korsang, maa man si, de endog sang udmærket.
Som meget almindelig i blandet kor, mærkede man rigtignok ogsaa her en tendens hoe sopraerne til at ligge en kvart tone eller saa under i partier, som ligger en smule i høiden,, hvorved naturligvis sangen blir mindre pen; men som sagt her var det skoleungdom, som sang for at læreog hygge sig selv, og præstationerne var som saadanne over al forventning udmærkede.
aftensang korekt og bassen var klangfuldt.
For ungdom maa det i det heletaget være attraaværdigt at komme paa en ungdomsskole.
Et aar eller to af sin ungdomstid paa en amtskole eller lignende vil være en vel anvendt tid, og forældrene som paa nogen mulig maade ser sig istand til at ofre saapas paa sine børns opdragelse, bør ikke betænke sig her.
Efter undervisningens slut samledes lærere, lærinder og en stor del af eleverne i Skolens spiseværelse.
Amtskolen i stor elvdalen gir nemlig ogsaa sine kvindelige elever undervisning i et efter tidens mønster vel indrettet skolekjøkken, hvor jenterne efter tur faar lære madlavning og kjøkkenstel under en dygtig skolekjøkken lærerinds veiledning, --- en overmaade nyttig og prisværdigforanstaltning, hvor sparsommelig økonomi, renslighed og orden er grundlaget, hvopaa man søger at bygge de unge vordende husmødres færdighed i madlavning og husstel.
Serveringen i spisesalen havde et tiltalende hjæmligt præg. Paa to langborde tog eleverne sig plads. Paa et rundbord i midten var dækket for lærerne og endel tilfældigt tilstedeværende. Opvartningen besørgedes af et par af de kvindelige elever fra kjøkkenet.
De tog sig godt ut, jenterne i sine fine rene forklæder, der de som lette sylfider svævede rundt og præktikt og taktfuldt udførte sin opvartning.
Maaden en vel tillaved kjødret med grønsager: stuede bønner og sytetøi, smagte udmærket.
Bagefter en enkel desert.
Og at der her ikke gaar an at være ødsel, siger sig selv.
Prisen for en slig middag er nemlig sat til 20 øre pr kuvert, for de faste spisegjæster, --- en foranstaltning,, meget heldig for elveerne, som, udrustet fra de mangengang ikke altid saa velstaaende hjem, ellers kanskje vilde ha daarlig raad at skaffe sig et ordentlig maaltid mat.
Naturligvis siger det sig selv, at skolekjøkkenet har et lidet bidrag af det offentlige, --- men aligevel.
Der har været indvendt kvindesagsbevægelsen, at denne gjorde kvinderne "ukvindelige", saa de paavirketaf denne, brød sig hverken om madlavning, eller i det hele taget om at udføre en kvindes huslige gjerning.
Imidlertid er denne skolekjøkkenbevægelse kommet med i ungdomsskolegjerningen som et moment, fremarbeidet netop af kvindesagens forkjæmpere.
Den bekjente frøken Schønberg har i saa maade arbeidet iherdigt og virket meget heldigt til denne sags fremgang.
---
---
---
Drevet av Rendalen Historie