En eneboer.
Kilde.
Fredrikstad blad.
Onsdag 27.11.1889.
Nasjonalbiblioteket.
EN ENEBOER:
"Brev til Kristianiaposten".
En eneboer i Østerdalen der sædvanlig kaldtes "Snedkertollef" er nylig afgaaet ve døden i en alder af ca 85 Aar.
Han var enkemand og har i mange Aar boet rent alene i en liden hytte i en av Ytre Rendalens mest afsidesliggende fjeldstrøg.
I de senere aar har han havt understøttelse af Rendalens fattigkasse, og fattigvæsen i Rendalen vilde i sin tid forflyttet ham fra hans hytte og ned i bygden ! men den gamle havde sit usle hjem og sin frihed saa kjær, at han ikke vilde forlde det, skjønt dette "hjem" var uslere, end det lader sig beskrive.
Det lille skur han beboede havde saa at sige kun 3 vægger, den 4de var aldeles ødelagt og kun erstattet ved nogle Bordstumper, der løseligt var reist op mot taget.
Gulv manglede ogsaa.
Hans indbo besto af et sengested, hvori der laa nogle skidne filler, samt en ovn og en bænk langs væggen.
Hans sængklæder var meget usle og i høieste grad skidne, da han intet havde at ombytte med.
Han har aldrig været syg før end i begyndelsen af afvigte september, da han fik et Slagtilfælde (?), og fra den tid har han haft liden bruk af sine lemmer og kun uforstaaeligt kunnet tale.
Hans mandsevner var ogsaa blevet sløve, at han nærmest maa betegnes som "tullet".
Hvor længe han havde været i denne usle tilstand, førend nogen fik se det, vides ikke saa nøie.
Men da den nærmestboende kom til kundskab derom, underrettede han Rendalens fattigvesen derom med anmodning om --- strax at skaffe den gamle fornødent tilsyn og pleie.
Da dette blev uden resultat, og manden fremdeles befant sig ene i sin ulykkelige stilling, blev der sendt gjentagne opfordringer til Rendalens fattigvæsen om at tage sig af ham.
Men der kom ingen hjælp før den 4de November ( altsaa efter ca 2 maaneders forløb) da endelig en fattigtilsynsmand blev hentet derop, og da fant man den gamle liggende død, et stykke fra sin hytte.
Hvad han maa have lidt i den tid, lader sig lættere tænke end beskrive.
I hytten viste der sig spor af, at han forgjæves havde søgt at skaffe sig ild, hvorhos alt derinde befant sig i den største uorden.
Tilsidst havde han slæbt sig afsted i retning af den nærmest boende.
Det vilde ikke være af veien om det blev rusket lidt op i disse bedrøvlige forholde.
p.t. Olsen 20de Novbr. 89.
---
---
---