Et Thingsvitne.
Kilde.
Avisen Fjell Ljom.
17 November 1891.
Nasjonalbiblioteket.
ET THINGSVITNE.
Sevat Høye i Øvre Rendalen, utskiftingsformand Joh. Høye"s broder, antagede, som vistnok i alfald i hele Nordre Østerdalen bekjent, for ca 3 Aar siden injuriesag mot undertegnede.
Til bruk i denne sag optog Hr. Høye i sin tid et Thingsvidne, bestaaende av 4 af de kvinder, som han i følge rygterne skulde have børn med utenfor ægteskapet.
Om en af disse kvinder havde jeg hørt sige, at hun ved en anden leilighed skulde have for presten oppgivet falsk barnefader, hvilket hun også for mig siden selv har stadfestet saa at være.
HUN MAATTE GJØRE DET, BLEV TVUNGEN DERTIL, BAADE MED HUG OG SLAG, LAGDE HUN TIL.
Disse kvinder skulle altsaa for retten forklare sig om Hr. Høye"s forhold til ...t.
Paa grund af det ovenfor om en af disse kvinder anførte, og paa grund af alle disse vidners forhold til selve sagen, de skulde forklare sig om vedlagde min sagførers paastandom, at de ikke maatte edfæstes, hvilken paastand ogsaa af dommeren blev taget tilfølge.
Disse vidners forklaring gikk nok enstemmig ud paa, at ingen af Hr. Høye, hverken i ord, hverken i ord eller gjerning: ed aflagde de altså ikke.
Hr. Høye paaankede Sorenskriverens eragtning i anledning dette Thingsvitne til Overretten, som dømte, at kvinderne skulde edfestes, om de dertil maatte vøre villige.
De blir altsaa paa ny indstevnede og aflagte nu fortvæk ed på sin tidligere afgivne forklaring.
MEN STOP LIDT.
3die vidne Kari Jonsdtr kaldes frem, foreholdes sin tidligere afgivne forklaring, og tilspørges: vil du nu aflegge ed herpaa ?, Nei svarer Kari, nogsaa kaldblodig, sterk bevægelse i Thingsalen: forfærdelse griber alle og haaret reiser sig paa folks hoveder.
Det skrekkens ord farer som stormens vinger al bygden over.
Mine venner siger: af de umyndiges mund, skal du berede dig lov.
Høye"s slekt raser, og her og der høres "Kari er blevet tullet".
Straks vidnet havde sagd sit nei, sprang Høye"s safører, Hr Sam. Johnsen op og udbrød henvendt til vidnet, men du har jo lovet at aflegge ed før, saa faar du gjøre det ogsaa da !.
Hr advokat Berger, som har ført sagen for mig, siger da, at han vil be om, at Sorenskriveren uden indblanding maa saa tale til vidnet: "Vil du aflegge ed eller vil du ikke".
Vidnet, Nei, jeg vil ikke, saa kan du gaa sier Sorenskriveren og vidnet fjerner sig.
J.hnson ytrer da noget om at vidnet ikke har forstaaet Sorenskriverens spørsmaal.
Vidnet kalles frem igjen, og Lagrettemand E.Larsen anmodes om at spørge henne.
Denne begynner at hviske til vitnet, men stoppes heri af Berger, der forlanger at faa høre hvad i retten blir sagd til vidnet.
E. Larsen spørger altsaa høit "Vil du gjøre ed" ell vil du itte", Nei, jeg vil ikke svarer vidnet for 3die gang.
Vidnet fjerner sig igjen, men blir kapret av H. Joh., Høye, m.fl.
Om en liden stund kommer rapport til Johnson, der melder videre til Sorenskriveren, at nu vil vitnet aflegge eden.
Vidnet kalles frem for 4de gang og tilspørges som før, men negter atter.
I det vidnet nu skal absentere sig, gjør Johnsen atter indvendinger, men da "kakker dommeren i bordet" , og siger punkum.
Dermed forlod jeg thinget.
Lagretten beretter imidlertid at Jon Høye senere samme dag hos administrator anholdt om å faa vidnet fremført endnu en gang, og var Hr Høye da saa paatagelig sier de, at admiistrator for at bli ham kvit, måtte vise ham væk.
Hr Johnsen, Høye, og Høye"s slekt er nok imidlertid alle meget strevsomme og udholdende folk:
DE GAV SIG IKKE, MEN BRUGTE VÅBNENE TAPPERT TIL SEIEREN VAR BUNDEN.
Jeg har liggende for mig en hel del erklæringer fra Kari selv, og fra andre folk, der har seet og hørt et og andet af hvad der senere passerede i anledning dette vidnet.
Flere af erklæringerne er --- efter min opfatning --- så graverende, at jeg hverken vil eller kan offentliggjøre den --- ialfald ikke endnu:
Jeg vil nemlig først høre, hvad Statsadvokaten finder sig beføiet til at foretage i sagens anledning.
TRAGEDIENS AFSLUTNING BLEV SAALEDES DENNE:
Kari afgav endelig til stevnevidnerne erklæring om at hun nu var villig til at gjøre ed, stevnedes ind igjen til næste Thing og aflagte eden.
Om hvordan omvendelsen var foregaaet m.v. vilde min sagfører spurt: men --- det blev han negtet.
SAA STO VI DER DA --- MED LANG NESE.
Øvre Rendal 14 Novbr. 1891.
Knut Ourom.
-
Kilde.
Avisen Fjeldljom.
Tirsdag 10 November 1891.
Nasjonalbiblioteket.
TUNGEN ER EN ILD.
I de to adskillig bekjente sager som fhv. Flødningsfuldmæktig, Gdbr. Sevat Høye af Øvre Rendalen i sin tid anlagde mod Gdbr. Peder Bergset og Skolelærer Ourom for ærekrenkelser , er nylig ved Underretten faldt dom, hvorved de i sagerne omhandlede ærekrenkende udtalelser og paasagn ere Mortificerede, saa de ikke skal komme citanten til skade paa godt navn og rygte.
Peder Bergset er desuden fældt til en mindre mulkt, hvorhos han er tilpliktet at udrede 100, og Ourom 80 kroner i sagsomkostninger.
-
Gardbruker, Fløtningsfuldmektig Sevat Høye, bodde på Jordet Berger.
BERG: DEN GAMLE PRESTEGAARD FRA VIKINGTIDEN.
---
---
---
Drevet av Rendalen Historie