Høyesterett - Brodermordet, bygselgården Andrå.

 

 

 

Kilde.

Christiania - posten.

Søndag 10 mai 1857.

Nasjonalbiblioteket.

 

 

 

 

HØJESTERET.

 

Advokat Kraft Actor mod Semming Sevaldsen Andraa.

 

Ved ordre fra Amtmanden i Hedemarkens Amt af 10de november f. å. blev angjældende, Semming Sevaldsen Andraa, undergiven Justitiens Tiltale "for ved mishandling at have forvoldt sin broders død".

Han er omtrent 51 Aar gl, gift og har 6 børn.

Ligesom angjældende saalænge hans forældre levede,  opholdt sig hos dem paa Bygselgaarden Andraa i Rendalen, saaledes har han efterat faderen for omtrent 6 Aa siden afgik ved døden brugt gaardendels for sin stedmoder, som imidlertid nu ved dom er tilpliktet at fravige den, dels som forpagter.

 

Ved Angjældendes egen tilstaaelse og de forøvrigt under sagen fremkomne oplysninger, er det godtgjort, at han den 14de oktober f.a. om eftermiddagen efter en forudgaaende uenighed mellem ham og hans broder, Sevald Andraa, tilføiede denne et slag i hovedet med en almindelig kornstør, og det med en saadan voldsomhed at støren, der var af frisk ved og af 3 alens længde, brødes istykker omtrent 1 alen fra den ende, skjønt den paa dette sted var 1 1/4 tomme tyk og uden tegn til iforveien at have haft nogen knæk, samt at han, efterat broderen der ved slaget var strakt til jorden, igjen havde reist sig, bibragte ham med skaftet af en Øxe 2 a 3 slag over ryggen.

 

Broderen flygtede derpaa først hen til fjøsskuret hvor han forsøkte at tale til sin derværende hustru( 6te vidne), uden at det dog lykkedes ham at gjøre sig forstaaelig for hende, derfra til privetet, og endelig hen til stallen, hvor han kort efter fandtes liggende næsegrus paa gulvet med ansigtet hvilende paa sine arme.

Han kunde da ikke tale, hvorimod han, hvorimod han efter at han, efter at være bleven vendt om paa ryggen og forsynet med noget sengeklæder, pustede og stønnede svært, ligesom der af hans næse og mund udflød hvidt skum.

I denne tilstand henlaa han til den paafølgende dags morgen, klokken 3, da han afgik ved døden.

 

Kort tid efter det med broderen paserede, forlod angjældende, uden som det lader til at have tjent til eller haft nogen forestilling om broderens tilstand og uden at have ytret sig til nogen om det mellem dem forefaldne, gaarden og begav sig til sæteren.

Fra denne vendte han tilbage en dag efter broderens død, og var han da og vedblev  at være beskjænket indtil den 16de oktober, da han, efter foranledning af den afdødes enke, blev arrestert af lensmanden, der formedelst hans beruselse ikke kunde faa nogen sammenhængende eller forstaaelig forklaring af ham.

 

Ved den af distriktslægen i overvær af en lægekyndig assistent den 20de næstefter over den afdødes lig afholdte syns og obduktionsforretning fandtes,foruden nogle udvendige beskadigelser i dets indre dele.

I hjerneskallen og pandebenet over det venstre øje var der flere frakturer og revner, et benstykke var trykket ned i selve øjenbulheden, ligesom der under hjerneskallen forefandtes endel sammenløbet blod , hvorved hjernemassen paa dette sted var betydelig nedtrykket, hvorhos der i denne sidste var smaa ansamlinger af størknet blod.

Lægens derpaa grundede konklusion gaar ud paa, at beskadigelserne ere tilføiede den afdøde i levende live ve andvendelsen af et stumpt redskap; at de vare saa betydelige, at de under enhver omstændighed vilde have bevirket døden, samt at der heller ikke forefantes nogensomheldst anden dødsaarsag.

 

I en senere afgifen erklæring har distriktslægen derhos ytret, at beskaffenheden af de ved obduktionsforretningen i den afdødes hoved forefundne læsjoner ikke efterlade nogen tvivl om, at dise maa være frembragte ved det ham med kornstøren bibragte slag, meddens derimod de slag, som bleve tilføiede den afdøde over ryggen og axlen med øxeskaftet, ikke kunde have været betydelige eller frembragt nogen virkning, da der paa liget ikke viste sig noget mærke eller spor af dem.

 

Angjældende har benegtet, at han med det broderen bibragte slag havde til hensigt at skade broderen, idet han derhos har paastaaet, at han kun tilsigtede at slaa den øxe, som broderen havde i haanden, ud af denne, samt at han ikke vilde ramme enten broderens hovud eller haand.

 

Anledningen til striden mellom ham og broderen, har Angjældende angivet at være den at broderen, som havde en plads under den gaard, som angjældende brugte, og som af ham havde kost og klæder samt noget til understøttelse for sin familiemod for ham, naar paafordredes at udføre arbeide paa gaarden, ikke paa Angjældenes anmodning vilde hugge den ved, som han havde anvist ham og heller ikke, uagtet gjentagne gange dertil opfordret, vilde levere angjældende den ham tilhørende øxe, men tvertimod ude paa gaardspladsen løftede øxen imod ham, som søgte at komme i besiddelse , af den, samt efterat have begivet sig ind i fjøset, hyttede med øxen efter ham, som om han vilde kaste  den paa han.

Derover blev angjældende bange og derhos harm over, at broderen saaledes negtede at efterkomme hans forlangende .

Han løb derfor hentil laavebroen og tog der kornstøren, med hvilken han stillede sig foran fjøsdøren, og da broderen strax efter sprang ud af denne med opløftet øxe, skjønt ikke hæved over hovedet, tilføiede  Angjældende ham, i det samme han satte foten utenfor døren og førend han enda var kommen ham forbi, et slag med kornstøren ligesom han, efterat broderen havde reist sig efter faldet, gav ham et par slag paa ryggen eller akslen med skaftet af den fra ham faldne øxe, i hensigt at give ham en velfortjent revfselse.

 

5te vidne --- gift med en paa Andraa, hos Angj. boende inderst --- og 6te vidne --- den afdødes enke --- have forklaret, at den afdøde ude paa gaardsplassen negtede at levere angjældende øxen; at Angj. da fulgte efter ham, truende med, at han vilde tage en kornstør, hvis han ikke fik øxen, og at den afdøde derpaa løb ind i fjøset , hvor ifølge 5te vidnes prov den afdøde stod indenfor den nordre dør med opløftet øxe, meddens angjældende stod udenfor med kornstøren.

 

Dette sidste vil 6te vidne ikke have seet, hvorimod begge vidner ere samstemmige i at 6te vidne, der samtidig var inde i fjøset, sagde til den afdøde, at han skulde levere angjældende øxen, hvortil hin dog intet svar gav,samt at den afdøde, da 6te vidne gik ud af fjøsets søndre dør, løb efter hende fra den nordre dør, og at angjældende, der til samme tid, som den afdøde paa den indre side af fjøsvæggenhavde begivet sig fra den nordre til den søndre dør, havde paa den udvendige side forføiet sig til denne dør og stillet sig ved siden af samme, gav den avdøde, idet denne sprang ud af døren det omhandlede slag med kornstøren.

Den afdøde skal idet han sprang ud af døren, have baaret øxen påtværs i sin sænkede haand lidt foran sidt legeme og med æggen vendt nedad mod jorden.

 

Efter 6te vidnes forklaring havde Angjæl. umiddelbart forinden den paa gardsplassen om bedbygningen stedfundne tvist tvist mellom brødrene fant sted, puffetden afdøde udover stentrappen ved gaardens sommerstue, saa at han faldt overende, den afdøde skal da have ytret:

"Du skal ikke flere gange tage ud blodet paa mig, end du har gjort" 

Med disse ord antages han at have sigtet til en tidligere mellem ham og Angj. forefalden strid, hvorunder han skal have faaet et slag, der bevirede (bevirkede ?) næseblødning.

 

Angjældende er skildret som meget hidsig, hvilket hans afdøde broder ogsaa skal have været.

Angjældende er derhos saavel efter hans egen erkjendelse som vidners forklaring i høi grad forfalden til drik og, især naar han er beskjenket, voldsom mod sine omgivelser, blandt hvilke han oftere skal have mishandlet sin hustru, sine børn, og sin afdøde broder.

 

imellem denne og Angj. skal i llængere tid ingen god forsstaaelse have fundet sted, hvortil dog grunden idetmindste for en del, synes at have ligget hos den afdøde, idet denne skal have været egenraadig og stivsindet i sit tjenesteforhold til broderen.

 

Ved den i sagen af Sorenskriveren i Nordre Østerdalen  afsagte dom , der under 16de februar næstefter er stadfæstet af Christiania Stiftsoverrett anden afdeling, blev Angjældende dømt i overensstæmmelse med kriminallovens Kapp. 26 & 5 til at udrede ærstatning til den dræbtes enke og tvende uforsørgede børn, og efter samme lovs Kapp 14 &8 til at hensættes til straffearbeide i 4 Aar.

 

Begge retter formente næmlig, at der ikke var Grund til at andtage, at Angj, der iøvrigt ikke var beskjænket, da han tilføiede sin Broder det dræbende Slag, har udført denne Gjerning med beraad Hu eller Overlæg eller at han har havt til Hensigt enten at dræbe sin Broder eller at tilføie han nogen saa betydelig Skade, som omhandles i kriminallovens Kapp 15 &1 til 4.

 

De have derimod været af den Formening, at Angjældende, der som anført, er af et heftigt og voldsomt Temperament, ved Broderens trodsige adferd var bragt i en saa høj Grad af Affect, at han ikke var sig bevidst Farligheden af det af ham brugte Vaaben eller tænkte over, hvor han dermed rammede.

I den Omstændighed, at han, efter at broderen havde reist sig efter Faldet uden tilsyneladende at feile noget, bibragdte ham med Øxeskaftet slag over Ryggen eller Axlen, men saa lempelig at slagene ikke efterlode noget mærke have de i særdeleshed fundet et Bevis for, at det ikke kan have været hans Hensigt at bibringe Broderens nogen betydelig Skade med det han kornstøren givne slag.

De ergagne Domme bleve den 2den d. M. stadfæstede i Høiesteret.

 

 

Fortsettes