Siste utlagte, del 24.
Folketelling Rendalen 1801.
Transkribert.
Se også:
Under kategorier: Jordebok - Matrikkel - Folketellinger.
---
Folketelling Rendalen 1865.
Transkribert.
Se også:
Under kategorier: Jordebok - Matrikkel - Folketellinger.
---
GOD JUL OG ET RIKTIG GODT NYTT ÅR.
SIDEVISNINGER 2013 - 2024.
---
NYTT UTLAGT:
DA RENDALEN GIKK KONKURS:
SE "Kategorier" KONKURSER OG TVANGSAUKSJONER.
---
RENDALEN:
GJÆSTEBUD:
SKILDRING AF EN BRYLLUPSSKIK FRA RENDALEN:
EN BREVSKRIVER HERFRA HAR TIL TRONDHJEMS STIFTAVIS GIVET FØLGENDE, SOM DET SYNES, NÆSTEN UTROLIGE, SKILDRING AV EN BRYLLUPSSKIK:
Til et Bryllup som for nylig holdtes her i Dalen blev indkjøpt 1 1/2 - siger og skriver en og en halv - Tønde Brændvin og hvoraf 1 1/4 Tønde i løpet av 4 døgn blev sat tillivs ved Drikken Nat og Dag.
Kaster man et Blik ind i et saadant drikkelag, som det af mig betegnede, hva får man så at se ?.
EN HOBEN HALVGALE ELLER RETTERE GALE MENNESKER RAVENDE MELLEM HUSETS VÆGGE, SYNGENDE, BANNENDE, OG FORØVRIGT OPVARTENDE MED ALSLAGS UTERLIGHETER .
Man tænke sig blot at gaa i en saadan Drikken og sus nat og dag uden afbrydelse i 4 a 5 Døgn, uden at legemet faar sin naturlige tilvante Hvile og Ro, og man vil ikke forundre sig stort om man i Gjæstbudets Sidste tid træffer en forsamling, dær mere ligner Dyr end Menesker, skabt i Guds billede.
En gammel Mand, der for meneskelige øine synes at gaa paa gravens rand, vilde vise sin ferdighet i Legemsøvelser, men falt baglæns og vred derved sin ene hofte udaf led.
Han maatte som følge heraf kjøres til sit Hjem og ligger nu under Kur af en bekjent Mirakeldoktor.
En anden gammel Mand gik og pralede af sine store Kræfter, som naturligvis Rusen havde skaffet ham, og udfordrede en og Hver i Gjæstebudet, sigende at ingen kunde staa sig mot ham.
En Ung ligeledes beruset Person greb efter den Gamles Gjentagende Oppfordringer om at maale kræfter med ham og slængte ham overende, hvorved den gamle fik et saadant knæk, at han maatte tilsengs.
Uagtet mere af lignende Slags kunde anføres, kan dette være nok for at vise, hvorledes det nutildags kan gaa til i vore Bygders Gjæstebude.
REF:
Adresseblad.
Tillæg Til Almuevennen.
27 April 1869.
---
02.01.2025.
NYTT UTLAGT:
SE "KATERGORIER" KONKURSER OG TVANGSAUKTIONER
---
REF: AVISEN.
ØSTERDØLEN.
Tirsdag 19 November 1929.
Endelig has på Rensskytterne i Rendalen.
TRE AV HERREDSSTYRETS MEDLEMMER OG FORMANN I FATTIGSTYRET I YTRE RENDAL ER ARRESTERT.
Fra Rendalen Mældes til Østlændingen.
Endelig ser det ut til at man får has på noen av dem som i en alldeles uhyggelig målestokk har drevet nedskyting av Rensdyr på Østkjølen i Ytre Rendal.
For ca 14 dager siden fant Renselskapets utsendte oppsynsmenn at der ved Holla seter var skutt 12 Rensdyr.
De spor man forfulgte pekte i Retning mot Ytre Rendal.
Ved en Rassia og husundersøkellse som ble foretatt av Fullmektigen og betjenten hos Lensmannen i Rendalen, sammen med formann i Renselskapets styre, Gårdbruker T. Js. Bjøntegaard og Opsynsmann Ole Nordseth, fant mann hos fire personer betydelige mengder Renskjøtt og endel Huder.
To av de mistenkte blev umiddelbart efter undersøkelsen arrestert.
Lørdag blev det på Sorenskriverkontoret avsagt fengslingskjennelse over de to karene og samtidig blev det avgjort at også de to andre skal arresteres.
Tre av de mistenkte er medlemmer av Herredsstyret og den fjerde er formann i Ytre Rendals Fattigstyre.
Saken endte altså med forferdelse for de bolde Riddere denne gang.
At de arresterte en av bygdens "utvalgte" gir i sannhet et trist tidsbillede..
---
Ref:
Østerdalens Arbeiderblad.
Torsdag den 10 Januar 1929.
Nasjonalbiblioteket.
NÅR URETTEN BLIR RETT.
Også i år driver Justisen sin trafkk med massefabrikasjon av forbrytere i Ytre Rendalen.
Kaksene vil ta den "fattige"s" eneste lam - vil hidre fattigfolk fra og utøve et fiske som de har drevet med i mandsaldre.
Og Øvrigheten stiller seg lojalt på Kaksene"s side.
Og så går fangetransportene sin gang, akkurat som de gjorde i Zarismen"s Russland.
Strævsomme ærlige arbeidere som har gjort rett og skjel mot alle, blir satt i fengsel.
Sist sommer blev i alt 32 småbrukere dømt for ulovelig sikfiske.
Året før blev en rekke småbrukere dømt og i 1929 blev selvfølgelig atter en ny flokk fattigfolk dømt.
MEN KAKSENE OG JUSTISEN KJEMPER FORGJEVES.
Fattigfolk i Ytre Rendal er uryggelig sikre på at de er i sin gode rett, de vil ikke la sig frarane denne rett og så har man den uhyggelige sak gående med rettsmøter og domfellelser og fengsel år etter år, tilslutt kommer man dithen at alle småkårsfolk i bygden har fått forbryternavnet på sig.
Men forbryterne anser det som en hæder(heder) og bli dømt.
De vet at de kjemper for en god sak og de vet at det bestandig har vært slik at de som kjemper for de undertrykte"s sak blir forfulgt.
Slik var det med Markus Trane og slik var det med alle de andre.
Og i denne sak står folkemeningen helt og udelt på forbryternes side.
KAKSENE I YTRE RENDAL OG JUSTISEN VIL OPPDAGE AT HER NYTTER IKKE LOVPARAGRAFER OG MAKTSPRÅK, NÅR FOLK"S RETTSBEVISTHET REAGERER STÅR SELV KLASSEJUSTISEN OPPRÅDD.
---
DET HENDTE PÅ BJØNTEGAARD I ØVRE RENDALEN:
Udtag af et brev, Datteret Reendalens præstegaard i Østerdalen den 11 juli 1818: Løverdag den 4de denne kl. 7 om morgenen, hændte det sig paa Bjøntegaard, der ligger nær ved en tilstødende fjelds og skovmark, paa den anden side af Rena: Ælven, næsten lige ovenfor præstegaarden, at et pigebarn Gl. henved 3aar gik ud af huset, og blev borte indtil paa 4de dag Kl. henved 12, da man efter vedholdende møisomeligste søgning fant det paa Fjeldet, over en halv Miil borte fra hjemmet, endnu levende, og af de Kræfter, at det endog kunde gaae, ligesom og det nu allerede befinder sig temmelig vel.
Barnet er dog efter anseende ikke stærkt af legemsbygning, er blegd af ansikt, havde næsten itet spiist den dag, det gik bort, havde meget Lidet til Skjul for Legemet, Intet paa Hovedet, ingen Skoe paa Benene, Strømper, som kun gik ned til Ankleledet, og havde det desuden utstaaet en temmelig kold Nat og Morgen tidlig en stærk Bladsregn.
Forældrene, som forut vare ganske trøstesløse, og ei haabede mere at se deres Barn i levende Live, bleve nu satte i en Forfatning, dær var høist rørende for den hele forsamlede Skare af menesker, der kom tilbage med det gjenfundne levende "Barn".
Ref:
Christiansands Adresse - Contors Efterretninger.
Onsdag 5 August 1818.
Nasjonalbilioteket.
---
07.01.2025
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og tvangsauksjoner.
---
08.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauksjoner.
---
10.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og tvangsauksjoner.
15.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauksjoner.
16.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauksjoner.
17.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
18.01-2025.
NYTT UTLAGT.
Se "kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
19.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
20.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauksjoner.
21.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Katergorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
22.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Knkurser og Tvangsauktioner.
23.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
24.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
25.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
26.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
27.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
28.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Konkurser og Tvangsauktioner.
---
---
---
ØVRE RENDALENS SPAREBANK.
Registreret i dag.
Moss Magistrat d. u. s.
Fredr. Sandberg.
HRR FOGDEN I NORDRE ØSTERDALEN.
Herved anmeldes at Øvre Rendalens Sparebank --- paa vis plan kgl. approbation under 4de aug. f. a. er meddelt --- træder i virksomhet med faste kontordage i Sognets Kommunehus.
Grundfondet Kr 8000.00 der forbliver som saadant, saalenge banken er i virksomhed, er fuldt indbetalt.
Renterne deraf opspares og tillægges bankens eget fond og kan ikke udbetales, førend dette har nået samme størrelse som grundfondet og mindst udgjørende 1/10 af bankens forpligtelser.
Direktionen består fortiden af:
Gaardbrugerne --- 1. Erik simensen Høye formand, 2. Ole Johnsen Høye, 3. Jens Eriksen Helstad(viceformand), 4. Thore Johnsen Mømb og 5. Erik Olsen Haugseth, samtlige boende i Øvre Rendalen.
Som bankens kasserer er antagen Gårdbruker og Herredskasserer Jens Tollevsen Bjøntegaard.
Banken forpligtes ved en af direktørenes og kassererens underskrifter.
Bekjentgjørelser skjer ved opslag i Sognet"s kirkestue.
Vi undertgner:
E. Høye - O. Høye - Jens Helstad - Th Mømb - E. Haugseth . Js. T. Bøntegaard.
Anmeldelsen er underskrevet i min nærværelse.
O. Bøhn.
Indført i Firmaregisteret.
Nordre Østerdalens Fogderi 5 Februar 1897.
Otto Nielsen.
Kilde:
Norsk Kundgjørelsestidende.
Fredag 26de Februar 1897.
Nasjonalbiblioteket.
---
---
---
29.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" konkurser og tvangsauktioner.
-
29.01.2025.
NORSK KUNDGJØRINGSTIDENDE.
6te Januar.
H. Fogden i Nordre Østerdalen
Tønset.
ØVRE RENDALENS TELEFONFORENING.
I lov om firmaregistre anmeldes herved , at bestyrelsen i Øvre Rendalens telefonforening bestaar af Ole Høye, Jens Tollefsen Bjøntegaard, og Martin Heiberg ; den sistnævnte som bestyrelsens formand.
Rendalen den 27 December 1897.
Underskrevet:
Martin Heiberg. O. Høye.
J. T. Bjøntegaard.
Registreret i dag .
Nordre Østerdalens Fogderi, 3 Januar 1898.
Otto Nielsen.
-
30.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier: Konkurser og Tvangsauktioner.
31.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier": Konkurser og Tvangsauktioner.
-
-
31.01.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Fra Rendalens Kriminalhistorie.
Høiesterettsdom.
Drap på Øvre Storbekkseter i Rendalen.
.
03.02.2025.
KORNLAGERET I ØVRE RENDAL "MAGASINBAKKEN".
SKRIFTE: DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKAB: (TRYGT UTG: 1817, S.116).
547: Øvre - og Nedre - Rendalen have hver sit Bøyjgdemagasin.
Planerne ere daterede 3 September 1791 og Approberede af Kongen, den 30 Maj 1792.
Kongen gav 80 Tønder Byg til Øvre Rendalens og 40 dito til Nedre.
Yttre eller Nedre Rendalen har et herligt indrettet Magasinhus, fulde efter planen rumme omtrent 500 Tønder.
Øvre Rendalens endskjønt ei lignende det første, opfylder dog sin bestemmelse; dette kornhus kan romme 4 til 500 Tønder.
Øvre Rendalens Gardopsiddere ere over 60, men Yttre Rendalens kun 37.
Folketallet i Præstegjældet var 1801 d. i Februar 1685.
-
04.02.2025.
Ref:
Kilde.
Amuevennen: Et ugeblad til oplysning, Fremmme blandt Menigmand 1849.
Vol.1 NR 49.
HERSKENDE NERVEFEBER I RENDALEN.
Under en for nylig herskende Nervefeber i Rendalen blev en Pige, Gunhild Nielsdatter, efter i længere Tid at have pleiet sin af sot døde fader, angreben av denne Sygdom.
Da hun yttrede lyst til at blive aareladt, og da man føiede hendes Brgjær, aftog Hovedpinen og hun følte sig bedre, men Mattheden skal fremdeles have været betydelig, dog var hun ved fuldkommen Bevisthed.
Nu indfant Ole E. Hornseth sig hos hende, og bemeldte Person, som skal have drevet Kvakkalveri i Ytre Rendalen, tilbød henne noget, der skulde helbrede hende.
Han gav hende derfor, som man angav uden hendes opfordring nogle draaber, efter hvis Nydelse hun tapte sans og samling.
Han fik derefter fat i en Opløsning af Brækvinsten, som stod igjen , som tiloversbleven hos en pasient der i Nærheden, som vedkommende Læge en Tid siden havde under Behandling.
Herav gav han hende et par Skeer, og da dette ikke gjorde den forønskede Virkning, overtalte han hende til at drikke 1/2 Pot ualmindeligt Stærkt Øl med smeltet smør i, herefter blev hun endmere urolig: han vilde bestemt at hun skulde kaste op, og han foreslog derfor, at hun skulde spise og svælge Tobak, indtil dette skulde lykkes, men herimod satte den Syges Familie seg; hun blev mere og mere Støiende og vilde løbe ud, men man forhindrede hende heri: men da det blev mørkt om Aftenen, lykkedes det hende at undvige og hun forsvant i Mørket, saa pludseligt at det var umulig for hendes bekymrede Familie at finde hende igjen.
Man søgte hele natten, men det lykkeses ikke at finde hende, førend det blev lyst om Morgenen, og fant da den Ulykkelige i Lombnæssjøen.
Man Fortalte at omtalte Ole Eriksen ikke vilde hjælpe til, eller søge efter pigen, han lagde sig rolig til at sove og vilde formaa de Øvrige til at følge sit Exempel, Sigende, "hun findes vel igjen, naar det bliver lyst" - men denne Opfordringen blev naturligvis ikke efterfulgt.
-
04.02.2025.
NORSK RETSTIDENDE(AARLIG TRYKT UTG:) 1857.
VOL.22.
HØIESTERETTSDOM.
Den 13de Januar.
L. No. 9
Advocat Kraft, Actor mod Halvor Osdalen og Bersvend Halvorsen.
Nr. 1 60 Aar gammel og fader til Nr. 2 fik for 8 - 9 Aar siden Tilladelse af 1ste Vidne, en Velhavende Gaardmann i Rendalen, til indtil videre at opholde sig paa en Sæter, Gammelsæteren, under Garden Sjølid, samt herhos tiladelse til, for sit Brug at omdanne kalvefjøs til et Fjøs for sine køer.
Nr 1. tog sig derimod for at omdanne kalvehuset til en Stuebygning, hvori han gjode sig det bekvemt, ligesom han og begynte omkring Huset at opprødde en Plads for sig.
1ste Vidne søgte nu i Mindelighed at faae ham bort, men forgjæves, hvorfor Vidnet maatte erhverve en udkastelsesdom over ham i 1851: men Nr 1 blev ligefult sittende, hvor han hevde satt sig fast, og det selv efter at han næste faredag i følge Dommen formenlig var bleven udkastet.
Han brød nemlig dørene op igjen og tok hus og Plads atter i Besiddelse.
Høsten efter tog han sig endog yderligere hertil atter 1ste Vidnes Skov, hvor han tog 3 Tylvter store Topender, værdsatte til 2 Ort Tylvten,og 1 1/2 Tylft ferske trær paa Roden Vørd 60 Skilling Tylften.
Høsten 1855 vilde han have sig et foderhus, og hug nu hertil i 1ste Vidnes skov 1T, 10 st store trærer, værdsatte til 4 Ort Tylften;, men disse trær blev henliggende paa tomten, da han ikke kom til at ygge, hvilket ogsaa var tilfældet med 3 - 4 Topender som han samme Aars sommer havde til røst paa sit fjøs, hvorfor han ophug dem til Brænde.
For Øvrigt hadde han taget sit Brænde ansat til 5 Spd Aarlig, af Tørt i skoven til hvis afbenyttelse han ingen tillatelse havde.
Da 1ste vidnes langmodighed saaledes endelig var udtømt ved Nr 1s Anmasselser, indgav han gjennom Lensmanden Klage, der foranledigede forhør hvorunder Nr 1. erkjente alt det Anførte: og nr 2. 24 - 25 Aar gammel tilstod at være sin fader behjælpelig med opførelsen af Fjøsbygningen, hvortil han vidste Tømmeret blev Taget fra 1ste Vides skov.
Begge blev derpaa satte under tiltale for Tyveri, og under Sagen vedgik Nr 2 at have selv hugget noget af Fjøstømmeret i Skoven, skjønt ingen af de tiltalte have villet forklare, at sønnen kjente forholdet saaledes, som det af Faderen blev erkjent , have dog de foregaaende Retter antaget dette, og det er heller ikke rimeligt, at faderen skuls skjult for sønnen , hvad han tilstod for retten, eller at sønnen skulde have været uvitende om Dommen og utkastelsen, hvorefter han maatte skjønne , at Faderens hele foretagende var Uloveligt.
Af Underretten blev Nr 1. fældt for skov fanget , idet hele efter Er 11.s. til 20 dagers Fængsel paa Vand og Brød,hvorhos Begge solidarisk blev ilagte en fjerdedel, og NR 1. Alene Resten af Sagsomkostningerne, hvoriblandt 4 Spd i salar til Referenten.
Overretten gav ny Conclusion da den ikke fældte Nr. 1. for Vedfanget, og ikke fritog Nr.2. for Solidarisk Ansvar af nogen del af Omkostningerne,m men fældte begge i øvrigt efter samme paragraf og til samme straf som ved Underretten bestemt.
Høiesteretten stadfestede Underrettsdommen, med forhøielse af Referentens Salar til 6 Spdlr.
Han havde nemlig fremmet sagen med Indstilling til Doms i et møde, en Omstændighed, der altid paaskjønnes af Høiesterett naar sagen i øvrigt er behandlet med tilbørlig flid, vel gik klagen ut paa "Skovtyveri i en Klageren tilhørende skovstrekning" uden at 1ste Vidne med et ord under forhøret eller sagen særskilt omtalte bemæktigelsen af Brændefangsom alene berørtes i Nr. 1s Tilstaaelse og maaskee af 1ste Vidne betragtes som en ubetydelighed, hvorfor overretten ikke ansaae den paaklaget - ligesom den heller ikke var berørti auctionsordren, eller oplyst saaledes, at det kunde sees, hvorvidt den gik under Erll.s 22 -14 men efter de i øvrigt oplysteOmstændigheder var det lidet rimeligt, at Nr.1 der hadde brugt hæst til at kjøre det Stjaalne Tømmer hjem, ikke skulde have benyttetsamme middel til at hjembringe sit Brænde i større dele, men have hentet det i småplukk, som ingik under Erll.s 22 - 14, især da han måtte have forbrugt saa meget at det efter de lave priser på Tørt træfang i hin egn ansattes til 5 Spdlr Aarlig og desuden stod det hele i en saadan forbindelse, at det næppe for nogen del indgik under de Forudsætninger hvorpaa Nysnævnte paragraf maa antages bygget( Jfr. Retst. for 1847 s. 550 - 551).
Hvad omkostningerne angaaer , da maa Høiesterett - der ellers pleier at ilægge de under Eet Tiltalte Solidarisk ansvar af alt, af enhver af dem kan antages at ville have maattet bære under særskild sagsanlæg , om end intet fællesskab i forbrytelse findes mellem dem, eller det ikke strækker sig til det hele - med Underdommeren her have fundet en Forskjel, som Redactionen ikke har haft Adgang til at Oplyse om.
Se også "Kategorier" Dommer.
-
05.02. 2025.
Ref:
MORGENBLADET, SØNDAG 29 APRIL 1827.
Nasjonalbilioteket.
STORTINGET.
Odelsthing, den 27 April, i dette møde refereredes endvidere Indstilling fra Commiteen for Kirke og Undervisningsvæsenet til en Lov angaaende Skolevæsenet paa Landet, af følgende indhold:
&.1. Efterhaanden som de nuværende Klokkere eller Degne paa Landet afgaae, skal i erhvert Præstegjeld hvor saadant allerede ikke maatte være skeet beskikkes for enhver Kirke i Prestegjældet en Kirkesanger, der Tillige skal være Skoleholder.
Hvor Locale omstændigheder maatte gjøre denne Lovbestæmmelse mindre hændsiktsmessig har Skolecommisionen at gjøre Forslag til Stiftsdirektionen om de Forandringer, som i denne Bestemmelse maatte anses gavnlig, hvilket Forslag derefter forelægges Regjeringen til afgjørelse.
&.2. Af disse Kirkesangere skal den, som ansættes ved Hovedkirken, beholde Klokkergaarden, hvor en saadan er, eller erholde den, hvor det i tiden, i overensstemmelsemed Lovens 2 - 15 - 7 og 2 - 21 - 20, kan skje.
Han skal desuden nyde alle de indtækter af Hovedsognet som hvert steds Klokker hidtil har haft, samt hvor saadant skulde findes fornødent, tillige løn af Skolekassen, hvilken Løn bestæmmes paa den i &.7 omhandlede Maade.
Derimot skal han holde Fast Skole i sit hus for alle Børn i den Omkreds, som Skolecommisionen bestæmmer, dog at han tilstaaes en passende Godtgjørelse af Beboerne i bemeldte omkreds, for Lys og Brænde til skolen om Vinteren.
Sognepræste paa Stedet har heros Ret til i denne Skole at indsætte andre Børn, hvis Undervisningen han finder at være forsømt.
Hvor Locale Omstændigheter antages at gjøre fast Skole hos Hovedsognets Kirkesanger uhensiktsmæssig, haver Skolecommissionen at andrage saadant gjennom Stiftdirectionen for Regjeringen, som bestemmer, om Fast eller omgaaende Skole der bør finde sted eller ikke.
&.3. Ved ethvert Bergværk og ved andre værker eller Brug, som have over 20 faste arbeidere ved Værket selv, skal være en Fast Skole, hvilket Værkets Eier skal være Pligtig til at Bekost og Vedligeholde, samt dertil at Lønne Lærer , hvorimod er saadant Værk eller Brug da bør være fritaget for al Deltagelse i udgifterne til Bygdens Skolevæsen.
Hvor faste Skoler ved deslige Værker eller Brug allerede er Opprettede, skulde de fremdeles vedblive, om end Antallet af faste Arbeidere maatte være ringere end 20.
De almindelige Regler angaaende Skolens Indretning, Skoleholderens Lønning m.m., bestæmmes af Prosten i Forening med Sognepræsten og Værkseierne paa Stiftdirecttionens nærmere Approbation.
Hvor andre end Værkets Folks Børn beqvemmligen kunne søge Værkets Faste Skole, skulle de dertil være berettigede, i mod saadan Godtgjørelse til Værkets Eier, som skolecommisionen med Stiftdirectionens Approation bestemmer.
Ved fraliggende Gruber eller andre et Verk underliggende Anlæg, eller naar ingen Fast Skole er indrettet, formedeldst de faste Arbeideres ringe Antal, skulle Børnerne søge Bygdens nærmeste Skole, og skal da Værkseierne godtgjøre Skolekassen for hvert barn, hvad Skolecommisionen, eller i Tilfælde af paaanke af Værkseieren, Stiftsdirektionen bestemmer.
&.4. Gives der iøvrigt i noget Præstegjeld Anledning til at Oprette Fast Skole (foruden den som af Kirkesangeren ved Hovedkirken skal holdes) og det skjønnes, at den del af almuen, for hvis district Skolen skulde finde sted, har evne til at bekoste og vedligeholde den, samt Lønne dens Lærer, skal Skolecommisionen, efter at have givet den vedkommende del af allmuen Leilighed til at erklære sig, til Stiftdirektionen indgivne forslag, hvorledes en saadan Skole paa bedste maade kan indrettes, hvilket forslag derefter af Stiftdirektionen og forsynet med dens Betænkning, insendes til Kongens Afgjørelse og foranstaltning.
Den del af Almuen, der saaledes bekoster og vedligeholder en ifølge denne & opprettet Fast Skole, fritages derimod for al deltagelse i udgifter til Bygdens øvrige Skolevæsen.
&.5. Kirkesangerne ved Annexerne skulle tillige være Omgaaende Skoleholdere, forsaavidt de ikke maatte være ansatte ved nogen Fast Skole.
De skulle, foruden deres Skoleløn tillige nyde af det Sogn, for hvilket enhver er beskikket, hvadsomhelst av Told, Offer, skrivepenge, eller andre Accidenser, Klokkeren hidtil har haft.
Hvor Skolecommisionen finder det Hensigtsmæssigt, kan den dog, med Stiftsdirektionens Approbation, ved indtræffende Vacanser dele disse, Kirkesangertjenestens Indtægter imellem flere omgaaende Skoleholdere i Annexet,(jevnfør næstfølgende &).
&.6.Foruden de i &.5. nøvnte Kirkesangere, skullle ithvert Præstegjeld, hvor det behøves, være andre omgaaende Skoleholdere.
Præstegjældet inddeles i flere, eller færre Districter, og ethvert af disse igjen i Toder): de enkelte dele af hele Skoledisttricter , hvis Børn paa een tid søge Skolen.
Ethvert District har sin egen omgaaende Skoleholder.
Saavel Distrikternes , som Rodenes Antal og Størrelse bestemmes af Skolecommisionen, efter Sognepræstens Forslag, med fornødent hensyn til Localiteten og Børnenes Antal Saaledes, at hele Præstegjældets ungdom i det mindste 3, eller, hvor det maatte findes ugjørligt, 2 Maaneder om Aaret kan vorde undervist; dog forbeholdes det Biskoppen i Forening med Prosten, under deres Visitase, deri at gjøre de Forandringer som maatte findes nødvendige.
&.7. Saalenge en omgaaende Skolelærer holder Skole, nyder han under de i &.18 bestæmte tvangsmidler hos beboerne i den Rode, hvor Skolen holdes, fi kost, pleie og Herberge, endog paa de Høitids og Helligdage, som infalde udi den tid, han der opholder sig.
Desuden erholder han af Skolekassen en Aarlig Løn, der i almindelighed bestemmes til at være i det mindste 20 species, dog saa at den nu for tiden paa et hvert Sted fastsatte Løn ikke forhøies ved Paalæg paa Almuen, med mindre det ved Pluralitet af Skolecommisionen vedtages.
Denne Løn bør passende forhøies, naar en dveelig omgaaende Skoleholder er villig til at vedblive sin Bestilling efterat have tjent saa lang Tid, som hans Værnepligt skulde have vedvaret.
Den for Tiden paa Etthvert Sted fastsatte løn for Skolelærerne maa ei af Skolecommisionen Nedsættes, udem med Stiftdirektionens Approbation.
&.8. Efterhaanden, som Oplysningsvæsenets Understøttelsesfonds Indtægter tillade det, skal der Amts eller Prostievis oprettes Læreanstalter hos en af de i Amtet eller Prostiet Ansatte Præster, hvor det gives Dem, der attraae at ansættes til Kirkesangere ved Hovedkirker og Lærere ved Faste Skoler, en til Deres Bestemmelse passende Dannelse.
Valget af den Præst til hvem en saadan Læreanstalt betroes, Lønnen for Ham og Medlærer, om saadan ansættes, Læreranstaltens Indretning og Varighed, samt Undervisningsgjenstandene bestemmes af Stiftsdirektionen med Regjeringens Approbation.
&.9. Lønningerne til de ved disse Læreranstalter ansatte Lærere udredes af Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond.
Hvad derimod udfordres til, Lærlingernes Huusleie og Underholdning under Opholdet ved Læreranstalten, og Reisen til og fra samme, udredes af vedkommende Værkskasse, af det Distrikt, ved hvis faste Skole Lærlingen skal Ansættes, eller endelig af vedkommende Lærling selv, forsaavidt nogen saadan af egen Drift, uden at være sendt fra Noget Præstegjelds Skolecommision, maatte have meldt sig og faaet Adgang til Læreranstalten.
De Lærlinge der paa skolekassererens Bekostning have været holdte ved Læreranstalten, ere pliktige at modtage betjening, som omgaaende Skoleholdere i vedkommende Præstegjeld, indtil de sammesteds kunne erholde Befordring til Kirkesanger, eller som Lærer ved en Fast Skole.
I det hele skulle de være pliktige til at vedblive Skolebetjeningen i 7 Aar, eller og erstatte de paa deres Undervisning anvendte Omkostninger, i forhold til den Tid, der maatte mangle i disse 7 Aar.
&.10. De, som ville blive omgaaende Skoleholdere, Oplæres af Hovedsognets Kirkesanger under tilsyn af Sognepræsten, der Tillige, om han dertil er villig, deltager i Undervisningen.
Kirkesangeren nyder af Skolekassen et efter Forslag af Sognepræsten i Skolecommisionen bestemt Honorarium for enhver Lærling, som af Provsten, efter aflagt Prøve, er befunden dygtig til omgaaende Skoleholder.
&.11. Kirkesangere ved hovedkirker skulle af Biskoppen beskikkes efterst de af ham, eller hvem han dertil i siit sted udnævner, ere examinerede og andtagne.
Under skolelærere ved Faste Skoler, saavel som Omgaaende Skoleholdere og Kirkesangere ved Annexerne, udnævnes af Provsten, efter Overlæg med Sognepresten, de sidste helst blandt Præstegjeldets skoleholdere.
Ved Beskikkelsen af Kirkesangere bliver tillige at tage Hensyn til deres evne til uden anstød at synge de mest almindelige Psalmemelodier.
&.12.Vise Kirkesangere og Lærere ved faste Skoler Mangel paa Flid, eller andet i Bestilling eller Levnet utilbørlig forhold, skal Stiftsdirektionen, efter vedkommende Skolecommissions Og Provsten Forestilling og Erklæring, enten Forelægge dem en Muct af 2 til 10 Spd, i Mangel af hvis Betaling, de blive at tiltale for Politier, eller efter Omstændighederne afskedige dem fra Deres Bestilling, dog med Forbeholdenhed af at den kunde faae Sagen Paakjent ved Domstolene.
Omgaaende skoleholdere, som ikke Tidligere er Kirkesangere, kunne formedelst samme Aarsager efter forudgaaet frugtesløs Advarsel af sognepræsten, afskjediges af Prosten med Biskoppens Samtykke efter Skolecommisionen Andragende eller Betænkning.
De Mulcter, der efter denne og følgende & & forelægges Vedkommende, og som disse vedtage, kunne inddrives ved Udpanting.
&.13. I Henseende til Kirkesangeres og Skolelæreres Fritagelse for Værnepligten, forholdes efter de hidtil gjældende eller herefter udkommende Love om Værnepligten, og Sessionsvæsenet.
&.114. Saavel i de Faste Skoler, som i Omgangsskolene, undervises overalt, a), i Læsing, forenet med Forstandsøvelse; b) i Religion og Bibelhistorie, efter de anordnede Lørebøker; c) i Skriving og Regning, Hvor og naar Omstendighederne tillade det,skulle Skolecommisionerne og Stiftsdirektionerne derhos paase, at Undervisningen baade gaaer vider, end til de Første Elementer, og at den Udstrækkes til Flere Almennyttige Gjenstande, hvorom i saadanne tilfælde Indstilling gjøres til Vedkommende Regjerings - Departement, hvorefter det Fornødne ved Kongelig Resolution bestemmes.
Undervisningen begynner og Slutter hver dag med Bøn og Psalme.
Enhver Skole bør være Forsynet med en Bibel, et Nyttestament, en Psalmebog, en Postil, en Grundlov, og en Regnebog.
(Fortsettes).
Se Morgenbladet, Torsdag 17de Mai 1827, (for de som er spesielt interesert).
Nasjonalbiblioteket.
---
10.02.2025.
NYTT UTLAGT.
Se "Kategorier" Fra Rendalens Kriminalhistorie.
Drap i Rendalen.
Østerdalen Sorenskriveri.
Ekstrarettsprotokoll 1788 - 1792.
s. 24.
---
21.02.2025.
Se "Kategorier" Fra Rendalens Kriminalhistorie.
---
22.02.2025.
NY SIDE "SE KATEGORIER" .
THE THREE FOUNDERS - F1, F2, F3.
---
23.02.2025.
NYTT UTLAGT.
Se Kategorier: Fra Rendalens Kriminalhistorie.
Drap på Sjøli i Rendalen.
Stor sak,(dom).
---
Kilde: Moss Aftenblad.
Torsdag 30te December 1909.
Nasjonalbilioteket.
Underskrevet: Anders Fosvold.
STORSJØEN I RENDALEN.
EN STRØM PÅ BUNDEN TAR DE DRUKNEDE OG GJEMMER DEM VÆK.
LIK FLYTER ALDRIG OP I DET VAND.
DENNE STRØM STÅR I FORBINDELSE MED MJØSEN "SIER DE", JA SOM SAKT;
KUNDE ØSTERDALENS DYPE SKOGE, ØDE VIDDER OG MØRKE VANDE TALE, VILLE VI FAA HØRE MANGEN DYSTER SAGA.
MEN DE BENYTTER DE SPORLØST FORSVUNDNE OG LAR OS STRÆBE MED VORE GJÆTNINGER.
For og se hele avis artikkelen:
Se kategorier: De sporløst forsvundne.
---
---
---
24.02.2025.
THE THREE FOUNDERS: F1, F2, F3.
THE THREE FOUNDERS ( F1, F2, F3), THEIR IMMEDIATE DESCENDANTS AND THE DIAGNOSTIC HYPOTHESES.
F1:
HISTORICAL INFORMATION.
F1 is the oldest of the three founders. He was of Pommeranian descent. He was born some time between 1592 ad 1622, when his German - born father was a Protestant vicar in a neigbouring community(44).
F1 was married and had only one son born in 1656(11), later his son became the sheriff of the local community.
F1 became insane and deposed in 1661(11).
His great grandson also became insane. F1 was insane(10), but lived in the local community with his wife and their 9 - year old son in 1665(Figs 1 - 5)
He died there in 1676(11).
CLINICAL CONSIDERATIONS.
F1 must have become psychotic at a mature age, which makes schizophrenia to appear as an unlikely diagnisis.
Contributory factors to this exclusion diagnosis are the fact that he was educated and married and had a son before the onset of his disease.
Fi must had some standing in the local community.
His son became the local sheriff and probably inherited his standing in the community.
THE DIAGNOSTIC HYPOTHESIS: Other non - organic psychosis.
F2:
HISTORICAL INFORMATION.
F2 was a local farmer. He was born in 1692(11), he was married and had 10 children of whom only one grew up to have a family his own.
The other nine died, some as small children and others as young unmarried adults.
One of his unmarried daughters died in a catatonic spell at 30 years of ages.
His brother killed his fiancee.
He was sentenced to death but evaded justice by fleeing to Sweden(11).
A great grandson of F2 was arrested for vagrancy and a few named descendants of F2 were accordingto both local genealogies(11) and national poulation censuses of the 19th century(13 - 15), either categorized as insane, incapacitated or illiterate.
F2 himself was brought to court at 32 years of age for deviant behaviour(11).
CLINICAL CONSIDERATIONS:
F2 was brought to court at an early ages and must have been a poor caretager. We have no direct information of psychosis in his case.
One of his daughters probably died of catatonia and other descendants of the 19te century were characterized as insane.
The behaviioural disturbances and psychososial incompentence , which is the very historical definition of the diagnosis of dementia(19) which preceded the term of dementia praecox.
Similar behaviour was not displayed in any of their anchestors in the 1665 population( 11 - 15 ).
THE DIAGNOSTIC HYPOTHESIS:
Szhizophrenia spectrum disorder.
F3:
HISTORICAL INFORMATION.
F3 was son of a clergyman. He was born in 1723 and died in a fire with his 90 - years old mother in 1767(11).
His mother was a well - to - do women of English descent. Her great grandfather migrated to Trondheim , Norway from Yorkshire in the 16th century(45). F2 married a local girl the very year before his violent death.
He had one daughter born in 1766. His mothers aunt comitted suicide in a spell of madness in 1680 (45).
F2 himself was Characterized as "less worthy" (11).
CLINICAL CONSIDERATIONS:
F3 came from a wealthy family. All his siblings did well in life.
Characterized as "less Worthy", he stayed with his mother and married late.
A familie history of suicide and insanity raises the question of an extended suicide in the case of the violent death of F3 and his mother; although an accident cannot be ruled out.
THE DIAGNOSTIC HYPOTHESIS:
Depressive episode and suicide.
RENDALEN 1877 - 2005.
NIFU MERITTERED.
PART 1.
PART 2.
HOSPITAL - TREATED PSYCHOSIS AND SUICIDE.
Genetic founder effects.
OBJECTIVE:
To demonstrate the exsistense of genetic founder effects in - Treated cases of psychosis and - self harm in historical cohorts of a small rural population.
METHOD:
These cohorts consist of named persons born after 1845 .
The cumulative case registers were linked to the purported pedigrees of three presumed mentally ill founders living in the community in the 17th and 18th centuries.
We compared the incidence of psychosis and self harm in the genitally unexposed population and in three exposed founder poulation.
RESULTS:
We found a preponderance of organic mental disorder and schizoprenia in the twice - exposed founder population and of non - organic psychosis and self harm in the thrice - exposed founder population.
CONCLUSION:
The genetic impact of the founders seems to have affected the incidence rates at severe psychiatric disorders of their decendants in two ways.
A foundereffect is detected in organic mental disorder and schizoprenia, and it seems to run independently of that detected in affective psychotic disorder and intentional self - harm.
SIGNIFICANT OUTCOMES:
1.
GENETIC FOUNDEREFFECTS OF PSYCHOTIC DISORDER AND SUICIDE HAVE BEEN FOUND.
2.
A GENETIC BASED DICHOTOMY IS FOUND IN PSYCHOTIC DISORDER ALONG COGNITIVE AND AAFFECTIVE LINES.
3.
SOME GENETIC CONSTELLATIONS APPEAR TO PROTECT AGAINST CERTAIN MENTAL DISORDER.
NORGES BIDRAG TIL " ACTA PSYCHIATRICA SCANDINAVIA".
---
---
---
25.02.2025.
NYTT UTLAGT.
Smågløtt inn i Østerdalens Historie..
Se "Kategorier"
Bjørn fra Landet.
---
---
---
26.02.2025.
Kilde:
Æsterdalen Arbeiderblad.
Tirsdag den 26 august 1930.
Nasjonalbiblioteket.
RENSKYTTERSAKEN FRA RENDALEN.
HERREDSRETTENS DOM I SAKEN FRA RENDALEN OPRETTHOLDT.
Med undtagelse av at Lagmandsretten ikke fradømte de tilt. deres Statsborgerlige rettigheter.
I går formiddag Kl. 9.30 trådte dommerne sammen til drøftelse av den kjennelse Lagmandsretten Lørdag hadde avsagt i Rensskyttersaken fra Rendalen.
Først ved 10.30 tiden falt dommen, som var imøtesett med stor spenning.
Dommerne hadde lagt kjennelsen til grunn for dommen, hvorefter de tiltalte måtte bli å dømme for grovt tyveri.
Tiltalte Nr 1. Erik Husfloen blev idømt 45 dagers fengsel, mens de øvreige, Petter O. Mistereggen, Lauritz Opseth og Einar Nordenget blev idømt 60 dagers fengsel hver.
I skjerpende retning tokes hensyn til at det gjaldt tilegnelse av Rensdyr av ikke liten verdi, tilhørende et selskap med det ideelle, å skaffe en ny rensstamme i Rendalsfjellene.
I formildende retning blev der tatt hensyn til at grensen mellom tyveri, grovt tyveri og underslag og hittegods kan ha stått uklart for de tiltalte.
Retten fant at det ikke var grunn til å fradømme de tiltalte deres statsborgerlige rettigheter som Statsadvokaten hadde nedlagt påstand om.
I saksomkostninger blev de tiltalte ilagt 20 Kroner.
De domfeldte forlangte betenkningstid.
Herredsrettens dom ble altså Oprettholdt, når undtages at Lagmandsretten ikke fandt å kunne fradømme dem de Statsborgerlige Rettigheter.
---
---
---
27.02.2025.
Kilde:
ARBEIDETS RETT.
Røros Onsdag 11Mars 1914.
Nasjonalbiblioteket.
PLANLAGT MORD.
Onsdag den 4de mars hadde "Østerdølen" indtat noget av hr. Th. Bjøntegaard, hvor denne benytter hr. Nygaards uttalelser om BOLIGNØDEN I ØVRE RENDALEN som paaskudd til at få lokket Lærer Glad ut på Haalisen.
Høires talerør denne gang begynte ganske fiffig at appellere til vor partifælles mulige forfængelighet, for ved siden herav at overtyde ham om sine redelige hensigter ber han hr. Glad om endelig ikke at frykte noget --- men som bekjent maler fanden sig altid hvit, naar han er paa krigsstien. --- Jeg forstaar så godt hvad den ærede skribent har til hensigt , han vil bevæge hr. Glad til at fremkomme med nogen uttalelser, som hans organ "Østerdølen" kan dreie til på en måte som kan vække splittelse i arbeiderleiren. --- Men dengang ei sa Tordenskjold, da Svensken vilde ta kaarden.
Og vi gjentar heltens ord, når Borgerpartiet forsøker at DRUKNE EN AV VORE KAMERATER.
Hr. Bjøntegaard begynder altsaa at stemple hr. Nygaards betegnelser "rovdyr", "lønsslaver" som løgnaktige, og utæsker saa hr. Glad til at uttale sig for eller mot dette, hvorefter arbeiderpartiet skal veies.
Men sandheten i et spørsmaal som dette, er noeget meget bevægelig, noget som ikke kan maales med maal, eller veies paa vegt.
For et meneske som føler for de små, og reiser sig mot overgrep dikteret av egoisme og pengegriskhet, tar unødig elendighet sig ganske anderledes ut end for hr. Bjøntegaard, f. eks. der aabenbart mangler den nødvendige forstaaelse, da forutsætningene dertil, hans samvittighet og temperament er døde punkter. ---
Det er et følelsesspørsmaal, ikke noget socialistisk principspørsmaal, som ikke kan bringe hr. Nygaard i nogen slags uenighet med sit parti.
Om hr. Glad staar et trin høiere eller lavere på sin følelsesstige end ham, vedkommer ikke arbeiderpartiet.
De skal da vel ikke være nødt til at ligne hverandre som to dråber vand ?.
Og hr. Glad bryr sig sikkerlig heller ikke om at bli veiet at(av) et parti, hvis posisjon er vundet ved midler, hvorav fals vegt ikke er det uvæsentligste --- han kan ikke vente at vegten skal bli paalitligere om den bruges til aandelige værdier. -- ---
Gjem den vegten til en bedre lelighet(?), hr. Bjøntegaard --- og la deres diplomatiske taskenspillerkunster fare, de er så altfor klodsete.
Underskrevet:
Sven Lann.
---
---
---
27.02.2025-
NYTT UTLAGT.
REINSAKEN FOR HØIESTERETT.
Se kategorier:
"Arrestert - 3 medlemmer av Herredstyret og formann i Ytre Rendal fattigkasse".
---
---
---
28.02.2025.
Kilde:
Østerdølen.
Tynset Torsdag 21 november 1929.
Nasjonalbiblioteket.
RENSTYVERIENE I RENDALEN.
DE ARRESTERTE NEKTER SIN BEFATNING MED AFFÆREN.
ER DET OGSÅ FLERE IMPLESERTE ?.
De frekke renstyverier i Ytre Rendalen har vakt stor opsikt i vide kretser, både av den grunn at det dreier sig om et såvidt stort antall dyr --- hele 12 --- og at de menn som er arrestert som mistenkt hører til " bygdens utvalgte" .
To av dem, Olaf Mistereggen og Lauritz Opseth representerer nemlig Arbeiderpartiet i Herredsstyret, mens den tredje Erik Husfloen er varamann for Arbeiderpartiet.
Den fjerde Einar P. Nordenget, er formann i bygdens fattigstyre.
For samtliges vedkommende er det efter hvad vi erfarer ved henvendelse til Lensmann Lomnæs avsagt fengslingskjennelse for en måned.
De arresterte nekter fremdeles å ha skutt rensdyrene.
Men bevisene er jo nokså fellende, da det hos samtlige ble funnet både huder og kjøtt av rensdyr.
Ved Holla seter hvor rensdyrene er skutt lå det igjen et dyr.
De andre dyr er blitt fraktet herfra med bil, den ca 22 kilometer lange strekning til de arrestertes hjem.
Ingen av de arresterte er eier av bil, og man kan vel derfor gå ut fra at det foruten de arresterte er ydeligere en eller flere delagtige i tyveriene.
Noen må jo ha kjørt bilen som ble benyttet.
Restene etter de skutte rensdyr blev som meddelt funnet av renselsskapets utsendte opsynsmenn .
Husundersøkelsen hos de arresterte ble foretatt av fullmektigen og betjenten hos Lensmannen i Rendalen, sammen med formannen i renselskapets styre, gårdbruker T. Js. Bjøntegaard og Opsynsmannen Ole Nordseth.
Det er også tidligere forekommet ulovelig skytning av ren i Ytre Rendal, og en mann er også blitt dømt for ulovelig jakt.
Det er dog ikke forekommet ulovelig jakt i tilnærmelsesvis slik målestokk som denne gang.
Hos en av de arresterte, Lauritz Opseth, blev det ved husundersøkelsen også funnet et hjemmebrentsapperat og 40 liter sats.
Hjemmebrentsapperatet tilhørte dog vistnok ikke Opseth.
---
---
---
Fortsettes: Siste utlagte, del 25.
Drevet av Rendalen Historie