.
Vil mordsaken fra Rendalen bli gjenopptatt(1911).
REF: "Arbeidets ret".
Røros, Onsdag 29 september 1915.
Nasjonalbilioteket.
VIL MORDSAKEN FRA RENDALEN BLI "GJENOPTAT" ?.
DEN BLINDE SNEKKER.
Som tidligere meddelt i "Arb.ret" blev der forledes avsagt fængslingskjennelse over en blind snekker, Guttorm Johansen fra Ytre Rendalen som er sigtet for at ha forøvet indbruddstyveri hos herredskasserer Kvernes, hvor der er brutt opp et pengeskap og stjaalet 105 kroner.
Dette bringer i erindring den uhyggelige mordsak fra Ytre Rendalen, som endnu står uopklaret, og i hvilken den nu anholdte snekker Guttorm Johansen spillet ei fremtrædende rolle, skriver "Østerdal avis".
Det var den 27 februar 1911 at landhandler Ole Olsen Otnæs hus ved kværnesodden bro i Ytre Rendalen brændte ned til grunden.
I den rykende brandtomt fandtes Otnæs forkullede lik, hvorav dog var så meget levnet, at der ved en senere likoppgravning blev fundet sår som tydelig viste, at Otnæs var omkommet for morderhånd.
Der var grunn til at tro, at der forelaa rovmord.
Morderen hadde først dræpt sitt offer med revolver, hvorefter han hadde satt ild på huset for at udslette sporene efter forbrydelsen.
Denne efterforskning som blev sat igang førte dengang ikke til noget resultat.
Imidlertid samlet mistanken sig senere om den "blinde" snekker, som mordnatten hadde vært tilstede på en dansemoro i nærheten.
Noget beruset gik han alene derfra, og hvor han da gik hen, og hvad han foretog sig, kunde han ikke fyldigstgjørende forklare.
Han eiet en revolver, hvis kuler passet til sårene på liket.
Efter mordet ruttet han mistænkelig med penge.
Snekker Johansen blev så arrestert på Koppang 3 oktober, da han sto på tur til Christiana.
11 oktober begynte de vidløftige forhør i sagen, ved vilke 50 vidner blev afhørt.
Forhørene bragte dog ikke paatalemyndighetene det resultat disse hadde håbet på.
Den sigtede søkte at bevise sit alibi ved henvisning til, at han mordnatten hadde spillet kort med en av vidnerne i saken.
Han må altsaa ha mere end gangsyn; mere blind er han ikke.
I tidens løp hadde han hat flere revolvere, som han igjen tusket bort, og det var et rent tilfælde hevdet han, at den, han eiet hadde et mistænkelig kaliber.
Ogsaa sit større pengeforbruk efter mordet søkte han at gi en naturlig forklaring på.
Det hele endte med at saken blev henlagt av mangel på tilstrækkelig bevis.
Nu skal Johansen atter stande tilrette for en saa grov forbrydelse som indbrudstyveri.
Det er vel ikke urimelig at anta, at den gamle sak atter kommer på tapetet under de undersøkelser som nu maa drives.
DET BEMERKES AT DER I 1911 BLEV UTLOVET HELE 1500 KRONER FOR MORDERENS PAAGRIPELSE -- 500 AV DEN DRÆPTES SLEKTNINGER, 500 AV YTRE RENDAL HERREDSSTYRE OG 500 AV JUSTISDEPARTEMENTET.
Hjalmar Waage forteller i "Fremtiden" at han oppholdt sig i fjor i Ytre Rendalen et par dage, og fik herunder høre om mordbranden som fant sted der i 1911.
ENDNU HVILTE MINDET OM DEN UHYGGELIGE FORBRYDELSE SOM EN MARE OVER RENDALENS BEFOLKNING.
Rendalen er en skogsbygd og der er langt mellem gaardene.
Det er forstaaelig da at de følte det som en stor uhygge at der gik en morder iblandt dem uten at de kunde vite hvem det var, og skyss - skafferen sa det ogsaa
til mig da vi sat oppe om kvelden og pratet, at det var ikke riktig hyggelig i Rendalen siden den gang landhandleren blev myrdet, og huset brændt, for at skjule forbrydelsen.
Og saa falt talen på den blinde snekker.
Som et eksempel paa i hvilken grad denne "blinde" mand var blind fortalte han en episode som her skal gjenfortælles.
To mand hadde sittet oppe og spillet kort en kveld.
Klokken var vel 1 da de la sig.
Den ene sovner straks ind, den anden blir liggende halvvaaken en stund.
Saa med ett faar han se en skygge utenfor ved vinduet.
Skyggen staar og fingrer med vinduskarmen og faar paa en eller anden maate vindushasperne av -- uten en lyd, aapner vinduet og gaar ind i værelset, bort til sengen, stikker haanden ind under hodeputen, hvor den sovendes lommebok ligger, stikker den til sig og vil igjen forsvinde like lydløst som han kom -- men blev da grepet.
Saken blev vistnok dengang ordnet uten at man gik rettens vei, men det passerte er et tydelig bevis for at blindheten ikke , ikke var absolutt likevel og at mannen ikke hører til vaar herres bedste barn.
Tatt fra "Arbeidets Ret".
Røros. Onsdag 29 september 1915.
Nasjonalbiblioteket.
Drevet av Rendalen Historie